MOELLERSKOV er et folk- og countryband, som med intensitet i musik og tekster uimodståeligt griber og fastholder sit publikum.
De seks bandmedlemmer med Anja Møllerskov i front er alle garvede og tæt sammenspillede musikere. De er født og opvokset i et Vestjylland med evig blæst, tæt på et både skræmmende og fascinerende Vesterhav.
Det er netop i krydsfeltet mellem den rå natur og menneskets evige søgen, drømmen og frygten, at Anja Møllerskov finder inspiration til sine sange og kompositioner.
I countrymusikken synger man med enkle ord om de stærke følelser, menneskelige dramaer og den store kærlighed. Den amerikanske countrymusik bæres frem af tekster om bjerge, floder, ørken og sump. Mine sange indeholder i stedet metaforer fra den vilde og ubarmhjertige natur i Vestjylland, hvor jeg dagligt færdes, fortæller Anja Møllerskov.
MOELLERSKOV skaber med sine smukke arrangementer, nænsomme harmonier og det autentiske tekst-univers en tæt samhørighed med det søgende publikum.
Her er tid og plads til at fortolke, lade melankolien flyde og glæden sprede sig i den palet af musikalske udtryk, som MOELLERSKOV så sikkert mestrer.
ANJA MØLLERSKOV, SANGER OG KOMPONIST:
-Jeg har gennem mange år spillet sammen med de fleste af MOELLERSKOVS musikere i andre sammenhænge. Vi har alle været en del af og præget musiklivet i Esbjerg. Men netop MOELLERSKOV er blevet vores hjerteblod. Det er her, at vi for alvor slipper vores kreativitet løs og bruger vores forskellige evner bedst muligt. Jeg har altid været optaget af at skrive sange om mennesker. Mine sange handler meget om længsel og om at søge eventyret – men også om at kunne vende hjem til det trygge. Jeg kredser meget om at både finde og søge væk fra hinanden.
-Mine sange rummer metaforer fra den både vilde, ubarmhjertige og tilgivende natur, vi har i netop
Vestjylland. Alle bandets medlemmer føler en stolthed over at komme fra netop Vestjylland. Vi bærer naturens stærke
kræfter med os – i tanke, handling og ikke mindst ydmyghed.
SLOGAN:
’At komme fra Vestjylland er lidt lige som at have en sten i skoen. Men mærker den hele tiden, og man kan ikke slippe af med den’.